MySpace


Mod Strömmen

Mod Strömmen Christianshavns Kanal


Last Updated: 12/15/2009

Send Message
Instant Message
Email to a Friend
Subscribe

Gender: Male
Status: Married
Age: 44
Sign: Aquarius

City: København
State: Hovedstaden
Country: DK
Signup Date: 9/19/2006

Blog Archive
[Older      Newer]
 /  / 
Saturday, December 12, 2009 

Beat 2009 i Mod Strømmen

Torsdag d. 17. december, mellem kl. 18-20, giver redaktionen på radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) et bud på de bedste plader fra i år.
Sunday, December 06, 2009 

Jule-Jingle-Jangle i Mod Strømmen.

P
å grund af en julefrokost, har radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) byttet om på årets sidste to udsendelser. Det vil sige, at nu på torsdag d. 10. december, mellem kl. 18-20, sender vi årets Jule-Jingel-Jangle. Beat 2009 bliver sendt d. 17. december.
Sunday, November 29, 2009 

The Untamed i Mod Strømmen

Psychobilly er vist den korrekte genrebetegnelse for trioen The Untamed. I september kom gruppens tredje LP, 'Delicious Death', der ligesom 'Eerie Stories' fra 2003 og 'Strange Unknown' fra 2005, rummer stortset alle psychobilly-kendetegn; bas, guitar og trommer, elementer af punkrock og rockabilly, horror, voodoo, science fiction, referencer til alskens b-film, sædvanligvis præsenteret med et skævt smil.

Nu på torsdag, 3. december, har radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) den store fornøjelse at få besøg af The Untamed. Stil ind mellem, kl. 18-20. Lørdag d. 5. december kan man ydermere opleve bandet live i Amager Bio. Til slut et link til Submarine Sessions, hvor The Untamed spiller 'The Living Dead'.
Saturday, November 21, 2009 

The Hogliners i Mod Strømmen

”Mixing the wild Texas-beat and farfisa sound with the mid sixties California jingle jangle…”
I ovenstående gemmer der sig en gudsvelsignelse af musikalske referencer. Ingen nævnt, ingen glemt. Det er garagerock-orkestret The Hogliners, der har valgt denne beskrivelse, som ledesnor for dets elektriske udladninger. Hvor end de ord så fører os hen, når bandet kigger forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 26. november, kan man kun gisne om, men kedeligt bliver det med garanti ikke. Lyt med kl. 18-20.
Sunday, November 15, 2009 

Shoot From the Hip #4 (2009) i Mod Strømmen

Det er efterhånden længe siden, at radioudsendelsen Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), har skudt fra hoften. Tør ikke sige om programpunktet har været savnet? Til syvende og sidst er det desuden et irrelevant spørgsmål, da det er hvad der kommer til at ske nu på torsdag, d. 19. november, mellem kl. 18-20. Med andre ord, der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med.
Saturday, November 07, 2009 

Nicolai Vilhelm Tell & The Teacompany i Mod Strømmen.

Indtil fornyelig var det kun sagnet om Esbern Snare, Biskop Absalon og de to kirketårne, der vakte genklang, når denne bloggerkugle hørte navnet på den midtsjællandske by, Fjenneslev. Nu er bandnavnet Nicolai Vilhelm Tell & The Teacompany langsomt begyndt at tage over. Selv beskriver orkestret sig, som ”Sophisticated British Paisley Psych, San Francisco folk/Psych and Dark Swedish forrest sounds of acid rock…”. Med andre ord, det man på godt dansk, kalder syrerock.

Lyt med, når radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), næste torsdag, dvs. d. 12. november, mellem kl. 18-20, får besøg af Nicolai Vilhelm Tell & The Teacompany. På falderebet kan vi nævne, at de tager deres instrumenter med.
Saturday, October 31, 2009 

Øjne i Mod Strømmen

Et løftet øjenbryn, en rynken på næse, en hånlig latter, smilende øjne, en karakterfast hage, stiff upper lip, våde hundeøjne. Forsæt selv rækken på små eller store tegn, hvor ansigtet viser en følelse eller giver en karakteristik af en person. I almindelig sprogbrug finder man i metermål af disse talemåder. Indenfor musikken gør det samme sig gældende. Redaktionen på radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), har derfor måtte trække en streg i sandet i forhold til den temaudsendelse, som var under forberedelse med arbejdstermen, ‘Face to Face’. Vi har valgt kun at koncentrere os om øjne, hvilket også har vist sig at være et nærmest utømmeligt emne. Lyt med torsdag, d. 5. november, mellem kl. 18-20.

Hvis nogen skulle føle sig foranlediget til at tjekke om vi efteraber Bob Dylan’s Theme Time Radio Hour udsendelse med samme tema, kan vi gøre det nemmere for dem. Playlisten var som følger:

Chuck Berry - Brown Eyed Handsome Man (1956)
Jimmy Martin - 20/20 Vision (1954)
Van Morrison - Brown Eyed Girl (1967)
Jimmie Rogers - My Blue Eyed Jane (1930)
Clarence ‘Gatemouth’ Brown - She Winked Her Eye (1951)
Al Martino - Spanish Eyes (1966)
Ernestine Anderson - Keep An Eye On Love (1963)
Chuck Higgins - Eye Balling (1955)
Blue Sky Boys - Brown Eyes (1940)
Sonny Boy Williamson II - Eyesight To The Blind (1951)
George Jones - Tell Me My Lying Eyes Are Wrong (1975)
Nick Lowe - Raging Eyes (1983)
Wynonie ‘Mr Blues’ Harris - Bloodshot Eyes (1951)
Johnny Cash - I Still Miss Someone (1958)
The Flamingos - I Only Have Eyes For You (1959)
The Streets - Dry Your Eyes (2004)
Friday, October 23, 2009 

Spil Dansk i Mod Strømmen

Den sidste torsdag i oktober, har i flere år været helliget Spil Dansk Dagen i radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). I år er ikke anderledes. Lyt med, torsdag d. 29. oktober, mellem kl. 18.00 - 20.00. Se frem til musik med gæster, der har været forbi vort ydmyge studie.

Og til dem, der savner en playliste fra den averterede udsendelse med Liebgott og Ortved, så må vi skuffe jer. Af ukendte årsager, dukkede de ikke op i går. Om der er tale om en misforståelse eller forveksling af datoer, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi nærer imidlertid stadig forhåbning om, at se parret ved en senere lejlighed. I mangel af bedre og alternativ tilrettelæggelse, blev undertegnedes iPod sat på shuffle.
Sunday, October 18, 2009 

Liebgott og Ortved i Mod Strømmen

Ugens udsendelse i radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kunne man med lidt god vilje godt kalde Alive With Worms II. Og så ikke alligevel. Vi får besøg af guitarist Henrik Liebgott og trommeslager Tomas Ortved. For et års tid siden, var de begge forbi i forbindelse med omtalte program, og da det mestendels kom til at handle om den musik, de selv har været involveret i gennem snart mange år, aftalte vi allerede på det tidspunkt at lave en ny udsendelse, der i højere grad ville trække på inspirationskilderne. Det sker nu på torsdag, d. 22. oktober, mellem kl. 18-20. Lyt med.
Saturday, October 03, 2009 

Jan Sonnergaard i Mod Strømmen

Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom’ er titlen på Jan Sonnergaards debutroman. Den står til udgivelse 15. oktober hos Gyldendal. I den anledning kommer Sonnergaard forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 8 oktober. Det træffer sig således, at hvert kapitel bliver indledt med en tekstbid fra en sang, der på den ene eller anden måde handler om atomkrig. Uden at løfte sløret for meget, kan vi røbe, at bl.a. Suicide er på spillelisten. Lyt med fra kl. 18.00.

Sæt i øvrigt kryds i kalenderen, onsdag d. 14. oktober, hvor journalist, forfatter og samfundsdebattør Rune Lykkeberg vil interviewe Sonnergaard ”om den nukleare apokalypse, menneskehedens undergang og planetens totale udslettelse”. Det går for sig fra kl. 20 i LiteraturHaus i Møllegade, København N. Senere vil redaktionen på Mod Strømmen forsøge at dj’ede dig gennem ruinerne. Mere om arrangementet, når dagen nærmer sig