Nedenstående udtalelse har jeg udsendt sammen med 11 andre nyvalgte MF'ere på Christiansborg - ovenpå det absurde forløb i sidste uge, der kulminerede med de pinlige udfald mod de grønlandske MF'ere ved asyl-debatten i onsdags. Udtalelsen er trykt i Jyllandsposten - og lagt på diverse blogs - nu også min :-)

Respektløsheden overfor de grønlandske MF'ere er respektløshed overfor demokratiet

Vi er alle unge nyvalgte medlemmer af Folketinget. Det er et demokratisk hverv, som vi har stor respekt for.

Så meget desto større er vores skuffelse over den tone og de trusselsmetoder, vi i den forgangne uge har været vidner til fra flere medlemmer af regeringspartierne og regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, overfor vores grønlandske kollegaer i Folketinget. Der skulle gerne stå en vis respekt i befolkningen om det arbejde, der udføres i Folketinget. Men vi frygter, at det bliver svært at opretholde den, hvis den behandling, vores grønlandske kolleger har været udsat for, gentager sig fremover.

I forbindelse med hasteforespørgslen omkring afviste asylansøgere blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved de grønlandske folketingsmedlemmers ret til at deltage i debatter og afstemninger i Folketingssalen. Og det på trods af at den er grundlovssikret. Der blev anvendt nedladende udtryk om de grønlandske medlemmers nationale baggrund og brugt tid på en lang række for sagen irrelevante politiske spørgsmål. Spørgsmålene om selvstyrekommissionens arbejde og om bloktilskuddets størrelse blev anvendt som pressionsmiddel overfor de grønlandske folketingsmedlemmer. Ligeledes blev verserende socialsager vedrørende alt fra incest over voldtægt til omsorgssvigtede grønlandske børn fremført som "argumenter" for, at de grønlandske folketingsmedlemmer ikke burde deltage i debatten om den danske asyllovgivning. Dette til trods for, at lovgivningen i kraft af Rigsfællesskabet også er gældende på Grønland. Og til trods for, at det er et politikområde, som det længe har stået klart, at de grønlandske folketingsmedlemmer anser som relevant for dem at deltage i debatten om. Vi mener, at såvel statsminister Anders Fogh Rasmussen som vice-statsminister Bendt Bendtsen som partiformænd bærer et ansvar for udmeldingerne fra politiske ordførere fra de partier, de leder. Og vi håber meget, at vi ikke igen skal være vidner til en tilsvarende nedgørelse og mistænkeliggørelse af vores grønlandske kolleger. Det danske folkestyre fortjener ganske enkelt bedre!

Underskrevet af: Julie Rademacher, Julie Skovsby, Yildiz Akdogan, Thomas Jensen, Benny Engelbrecht, Johanne Schmidt, Ida Auken, Jesper Petersen, Nanna Westerby, Jonas Dahl, Pia Olsen Dyhr og Astrid Krag.

Det seneste døgn her på Christiansborg har været totalt farce - truslerne flyver gennem luften fra Dansk Folkeparti og de politiske ordførere for Venstre og Konservative.

Situationen er absurd - hvis du har været bortrejst eller haft dit TV slukket de sidste dage er her en lille update:

Endelig kom i sidste uge asylaftalen. Men det eneste parti, der har haft indflydelse på aftalen er Dansk Folkeparti. Alle andre partier fra Enhedslisten til Ny Alliance har de sidste to måneder oplevet at blive kørt ud på et sidespor, og vores forsøg på at få Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i tale er blevet affærdiget.

Derfor indkaldt oppositionen til en hasteforespørgsel om asylaftalen og Fogh's løfter fra valgkampen. Og som en glædelig overraskelse kundgjorde Pia Christmas Møller i går på sin blog, at hun foreslår en forbedring af regeringens aftale. Det har vi kvitteret for i oppositionen - også selvom forslaget fra det nu tidligere medlem af Konservative (jo, det går hurtigt i dansk politik) ikke rummer lige så mange forbedringer, som vi hver især kunne forestille os. Derudover har Pia Christmas Møller kraftigt opfordret regeringen til at samarbejde bredt – dvs. at inkludere andre partier end DF i aftalen.

Som modsvar sendte regeringespartierne i går og i dag diverse ordførere i byen for at rasle med sablerne og såvel indirekte som direkte true eventuelle 'genstridige elementer', som ikke planlægger at makke ret til torsdagens afstemning – herunder Pia Christmas Møller, de grønlandske folketingsmedlemmer og Ny Alliance. Truslerne går på alt fra lyn-valg over fratagelse af blok-tilskud til problemer i forhandlingerne om selvstyre for Grønland.

Statsministeren meldte ud tidligere i dag, at man ikke i længden vil finde sig i at komme i mindretal. Det kan han såmænd også undgå: hvis han ellers er villig til at søge de brede flertal. Men det må han ikke for Pia, og hun har bukserne på i det forhold, har de sidste dages hektiske begivenheder vist til fulde. Lidt svært at se, hvordan det harmonerer med deres erklærede ønske fra valgkampen om et bredt samarbejde? Og hvad er vigtigst for regeringen – at sikre den lovede løsning for de afviste asylansøgere eller at føje Dansk Folkeparti og opretholde det smalle forlig?

Det tyder på, at det er sidstnævnte, som Fogh vægter højest. Således gentog han mange gange på sit ugentlige pressemøde i dag, at man på asylområdet frem for alt indgår forlig med Dansk Folkeparti. Som han sagde, så har regeringen ikke tænkt sig at løbe fra deres aftale med støttepartiet – men statsministeren vil åbenbart godt løbe fra den 'brede' aftale som han tidligere har lovet. Ved morgendagens hastedebat i Folketinget vil det blive tydeligt hvilke partier, der ønsker reelle forbedringer af asylansøgeres vilkår, og hvilke der vælge at bøje sig for Dansk Folkeparti.

Og det gør det til slut interessant at vende tilbage til de politiske trusler. For nu da det ikke ser ud til at det er lykkedes at skræmme de grønlandske regeringsmedlemmer eller Pia Christmas Møller vil regeringens næste offer med garanti være Ny Alliances Naser Khader. Og Naser Khader kommer med vævende udmeldinger - igen. Problemet for ham er bare, at den ikke holder - debatten skal tages i morgen. Da det har været en af partiernes mærkesager at forbedre forholdene for asylansøgerne, må man dog forvente at han sætter asylansøgernes vilkår over muligheden for at få indflydelse - men man kan ikke tage noget for givet i dansk politik.

Derfor må udgangs-spørgsmålet denne aften være: Hvad blev det til med nok er nok - er der hold i det når det kommer til stykket? Vi venter i spænding - hva' så, Naser? 

Blog-indlæg om knivoverfald og vold

Af: Ulrik Søberg Scheele, Anne Kirstine Winding og Ruua Khalil (folkeskole-praktikanter hos SF)

DF har fremsat en hasteforspørgsel om de seneste knivoverfald, der er sket i Danmark i den sidste tid. Peter Skaarup (DF) mente at et totalt knivforbud i nattelivet ville være en løsning på problemet samt mere politi i gaderne, videoovervågning, visitationer og skærpet straf. Justitsministeren er uenig med Peter Skaarup om det totale knivforbud. Hun mener at knive under 7 cm. fortsat skal være lovlige da samtlige overfald i nattelivet sker med i forvejen ulovlige knive.

Debatten drejede sig i det hele taget om, at på den ene side stod DF og Socialdemokraterne med deres forslag, som involverede en prøveperiode med total knivforbud i nattelivet, og på den anden side stod Venstre, KF, SF og Ny Alliance med deres mening om at knive under 7 cm. fortsat skal være lovlige.

Vi mener ikke, at et total forbud ville virke, for som argumenterne lød til debatten i går, er det de ulovlige knive der bliver brugt til overfaldene. Banderne ville formentlig grine sig selv halvt ihjel, hvis de hørte om nogle uskyldige borgere, der var blevet proppet i fængsel i to uger, fordi de var blevet grebet med en lommekniv.

Med asylforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti kommer man helt i tvivl om, hvilket parti, der endte med ministerposten: Venstre eller Dansk Folkeparti

Men hvem er nu han? Og hvordan er han havnet i en folkesocialistisk blog, tænker du måske. Er rap ikke mest sådan noget med bitches og ho's, pik, pral og patter?

Men nej - AndyOp er noget så sjældent som en rapper med noget på hjerte, med en holdning til samfundet og et ønske om at ændre det. Det var ham, der lavede "2 mod Fogh" sammen med Villy Søvndal under valgkampen. Og flere af numrene er også direkte politiske - som den smukke "Desertøren", der er en kritik af Irak-krigen og en nyfortolkning af den gamle franske antikrigs-sang, der også bar titlen "Desertøren".

På pladen er numre, der tager direkte fat på varme emner på den politiske dagsorden - som "De Gudsforladte" om Danmark og Muhammed-krisen og "Lossepladsen" om at vokse op i en ghetto. Men selv de personlige numre bærer præg af, at her er en rapper, der vil noget - med sig selv, sin musik og den verden, han bor i.

Og så er der i øvrigt fede beats og lækker lyd i din øregang - ren kræs :-)

Du kan høre en smagsprøve på AndyOp's MySpace eller læse om ham på DR. Og hvis du er for doven til at vimse ned til din lokale plade-pusher, så kan du købe hans CD i Run for Cover's webshop, hoppe forbi iTunes eller bestille fra cdon.com :-)
 

Et lille P.S.: For ikke at blive anklaget for underdrægtig markedsføring - så må jeg jo nok også hellere få sagt, at udover at AndyOp er en fantastisk dygtig rapper og et dejligt frisk pust i dansk rap - så er han også en meget dejlig kæreste...hvor heldig kan man være? ;-)

"Lån en menneske-bog" - sådan lød opfordringen fra Dansk Ungdoms Fællesråd i tirsdags - hvor de havde oprettet en afdeling af deres menneskebibliotek på Christiansborg.

En HIV-smittet, en spejder, en handicappet, en ungdomshusaktivist og en fra det danske mindretal i Tyskland var blandt de mulige udlån. Jeg selv greb chancen og gik ned og lånte en somalier for at få en snak med ham om fordomme, problemer og livet i Danmark.

TV2 Lorry fulgte os - så du kan se lidt billeder fra sceancen her.

Khador fortalte en masse - om at komme til Danmark som flygtning og bo i Sandholm og andre asylcentre. Om uvisheden, der fylder hverdagene og lediggangen, der gør folk frustrerede og syge. Han fortalte om sin egen succes med at gå i skole og lære dansk samtidig med han arbejdede i en børnehave og hvordan det bare var med til at sætte skub under dansk-kundskaberne, at bruge det nye sprog aktivt hver eneste dag.

Et af de vigtigste problemer, vi også fik lejlighed til at diskutere, var problemerne med at få en praktikplads, når man som Khador har et navn, der ikke klinger typisk dansk. På teknisk skole i Ballerup gik Khador i en klasse med 25 elever. Da tiden kom og de skulle finde praktikpladser var det ganske enkelt for de 15 danske elever i klassen. Men de 10 med udenlandske navne havde straks meget sværere ved overhovedet at blive indkaldt til samtale. Det var meget frustrerende - især for alle dem, der var født og opvokset i Danmark og så på sig selv som danskere. Mange af dem blev meget kede af de mange afvisninger og endte med at give op. Khador sendte næsten 100 ansøgninger og kom til 8 samtaler før han fik en praktikplads. I dag er han færdiguddannet IT-mand med fast arbejde.

Men problemerne ser vi jo stadig på de tekniske skoler, hvor frafaldet er alt for stort, og hvor det er de etniske minoritetsunge, der er i overtal i statistikkerne. Khador bakkede mig op i SF's forslag om at genindføre skolepraktikken indtil vi har fundet en måde at sikre, at alle unge får en praktikplads "ude i den rigtige verden".

Og så snakkede vi i øvrigt også om kønsroller i somaliske familier, om fordomme om dovenskab og khat-rygning som primære kendetegn ved somalier og om betydningen af arbejde for at sikre vellykket integration. Rigtigt spændende og udbytterigt!

I går aftes kunne man på TV2 Nyhederne høre justitsministeren fortælle, at regeringen nu vil hæve strafferammen for tvangsægteskaber og gøre det til en forbrydelse med selvstændig beskrivelse i straffeloven. Med meget få ændringer er det præcis det samme som oppositionen for lidt under et år siden foreslog i folketingssalen - men det er fint, at også de borgerlige nu forstår, at der må andet og mere til end 24-års-reglen, hvis vi vil sætte en stopper for tvangsægteskaber i Danmark. Og tvangsægteskaber er udtryk for en så grov overtrædelse af det enkelte individs ret til at bestemme over egen krop, kærlighed og liv i det hele taget, at vi skal have gjort helt op med det.

Det er et første skridt at hæve straffen for tvangsægteskaber fra to til fire år og gøre begrebet tvangsægteskab ulovligt som en selvstændig forbrydelse i straffeloven. Men det er dog langt fra nok.

En højere straf og tilføjelse af tvangsægteskaber som et selvstændigt begreb i straffeloven sender et vigtigt signal til de familier, der overvejer at tvinge deres børn ind i uønskede ægteskaber, nemlig at det er dybt uacceptabelt. Det sender et signal til de unge om, at samfundet tager deres retstilling alvorligt. Men der skal mere til, hvis vi også for alvor skal forebygge tvangsægteskaber og på sigt udrydde dem helt.

Hvis vi vil forebygge tvangsægteskaber og sikre en grundlæggende holdningsændring, så det ikke kun er frygten for straf, der afholder familier fra at tvangsgifte, så skal vi sætte mere omfattende ind.

Jeg har i dag foreslået regeringen at udvide indsatsten mod tvangsægteskaber til også at omfatte en række andre tiltag. De kvindekrise-centre, der i sidste ende hjælper mange af de unge kvinder, der flygter fra arrangerede ægteskaber skal sikres bedre økonomisk, helst med en fast post på Finansloven. Socialrådgiverne skal have bedre mulighed for at arbejde med de svære sager – for eksempel ved at lægge et loft over, hvor mange af den slags tunge sager en socialrådgiver må sidde med. Endelig er det opsøgende og debatskabende arbejde vigtigt, både i forhold til de unge på skoler og i klubber, og i forhold til forældrene, hvor man kunne forestille sig forskellige modeller for opsøgende debat-teams.

Det bliver spændnde at se, om de vil være med til noget af det!

Hvordan vi bruger pengene i vores samfund er et politisk spørgsmål. Og derfor vil der typisk ikke være fuld enighed om det. Men noget af det mest luskede, man kan blive udsat for i politik er, når de magthavende politikere prøver at få os til at tro, at de sådan set bare bestyrer biksen på den objektivt set bedste og mest fornuftige måde. Og lader det sive mellem linierne, at dem, der er uenige i det, enten ikke var alt for heldige, da der blev uddelt brain-power eller også er fuldstændigt kyniske og parate til at køre samfundsøkonomien ud over kanten i populistisk oppositions-rus.

Der er et begreb for den slags lusk - nemlig T.I.N.A. Begrebet stammer fra den konservative premiereminister i Storbrittanien, Margrethe Thatcher, der i starten af firserne lod verden vide, at ikke alene havde hun ret - nej, hendes måde at gøre tingene på var intet mindre end den eneste mulige, hvis man ville sig selv det godt. There Is No Alternative - lod hun os vide.

Men sådan er det jo ikke i den her verden - og derfor skal man altid være på vagt, når der er nogen, der prøver at stille politiske spørgsmål op, som var der kun en mulig løsning.

Som nu for eksempel vores statsminister her i aftenens nytårstale. Han brugte en stor del af sin tale på at lade de offentligt ansatte vide, at de hellere må begynde at udvise noget større mådehold i forhold til forårets forhandlinger om de offentlige overenskomster. Ja, ellers vil det gå grueligt galt for dansk økonomi og konkurrence-evne - og de gode tider vil blive vendt til onde. Intet mindre. Og han så på os med alvorstunge øjne, så selv de mest tykhudede kunne forstå, at det her altså var alvor.

Men så enkelt er det jo ikke. Vi er blevet rigere som samfund. Og der har været knald på den danske økonomi. Og man skal lytte til økonomernes advarsler om økonomisk overophedning. Men at den eneste løsning er, at de offentligt ansatte viser mådehold, er en værre omgang vrøvl.

Hvorfor skal det lige være de offentligt ansatte, der skal bære byrden for den potentielle overophedning af dansk økonomi. Hvad med bestyrelsesmedlemmerne i de private danske virksomheder, som i snit har fået en stigning i deres honorarer på 25 procent? Er de fritaget for ansvar for den danske økonomi? Og hvad med regeringen selv, i øvrigt? De gav så sent som dagen før valget blev udskrevet en ufinancieret skattelettelse på 10 milliarder kroner. Det er dobbelt så meget som SF har foreslået, at der bliver brugt på at hæve lønnen for de lavest-lønnede i den offentlige sektors typiske kvinde-erhverv. Hvem er de økonomisk uansvarlige her?

Nej, man skal altid blive mistænkelig, når politikere prøver at fortælle, at tingene kun kan være på én bestemt måde. Der er  et alternativ til Anders Fogh's politiske prioriteringer - og det er et alternativ, hvor vi prioriterer vores fælles velfærd - og dermed også forholdene for de offentligt ansatte - over fuld knald på det private forbrug og ufinancierede skattelettelser.

Så er der vist gået så lang tid siden jeg sidst har blogget, at det ikke ville være helt forkert, hvis nogen havde dømt bloggeriet helt ude.

Det er nu ikke fordi jeg har ligget på den lade side, siden jeg kom på Borgen efter et helt sindssygt brag af en valgkamp. I SF's nye, kæmpestore gruppe med 23 medlemmer har vi fordelt ordførerskaber og arbejdet i Folketinget er for længst i gang for fulde hammer.

Og jeg arbejder jo dels med asyl- og integrationsområdet som integrationsordfører og med ældreområdet som ældreordfører. Begge to områder, jeg brænder meget for.

Udover pladserne i integrationsudvalget og socialudvalget er jeg kommet i indfødsretsudvalget - som indfødsretsordfører såmænd - og i Udenrigsudvalget. Og så er jeg kommet i gruppebestyrelsen for SF's gruppe, så der er nok at se til.

Kampen for en anden regering fortsætter, og det ser jo mere spændende ud dag for dag - senest med Pia Christmas-Møllers exit fra det Konservative Folkeparti. Vi klør på alt hvad vi kan, så livet ikke bliver for let for Fogh og co.

Bloggeriet bliver ikke andet end dette korte lille livstegn fra mig i denne omgang. Og et løfte om, at jeg nok skal komme i gang med at blogge, når jeg er faldet lidt mere til på min nye arbejdsplads. Både her og på den SF-blog jeg får, når vores nye side kommer op og køre :-)