I Politiken kan man i dag læse 1.800 læger, psykologer, socialrådgivere og sygeplejerskers protest mod den danske asylpolitik. Protesten er sendt som et åbent brev til Folketinget og vi har i SF's Folketingsgruppe sendt et samlet et brev, der støtter op om de mange hundrede fagpersoners kritik.

Og så var det i dag, vi havde asyldebat i Folketinsgsalen. Med Birthe Rønn og selveste statsministeren. Eller det vil sige: statsministeren fandt nu ikke anledning til at deltage i debatten ud over den indledende kommentar, hvor han slog fast, at det ikke kunne gå meget bedre end det gør i dag. Og det på et tidspunkt, hvor mere end hvert tredje barn på de danske asylcentre er psykisk nedbrudt og hvor der hver tredje dag gives en humanitær opholdstilladelse til en person, der er blevet nedbrudt af ventetiden i centrene.

Det er utroligt, at gode borgerlige kan leve med, at vi behandler medmennesker på den måde. Og at de bare kan afvise kritikken – selv når den kommer fra kvalificerede fagfolk.

Jeg synes man skal tage de 1.800 enkeltpersoner, der har sendt et åbent brev til Folketingets medlemmer alvorligt. Når sundhedspersonale så massivt efterlyser politisk handling, så er det ikke uden grund.
 
Og oppositionen har prøvet utallige gange, at få lov til at finde en løsning. Regeringen burde komme op af skyttegravene og i gang med at finde bedre løsninger.

Situationen i dag er en anden end vi har oplevet før. De danske asylcentre er oprettet til ophold på maksimalt et år. Men nu har vi så en situation, hvor blandt andet Irak-krigen har varet så længe, at der har siddet mennesker i de danske asylcentre i rigtigt, rigtigt mange år, som langsomt mister mere og mere af deres evne til at fungere normal og nogensinde få en hverdag.

Men regeringen siger: vi har løst alle de problemer, der er, med de forbedringer, vi har lavet det sidste år. Dansk Folkepartis Peter Skaarup afviser, at der skulle være noget at komme med. Men virkeligheden taler desværre et helt andet sprog.

Da Folketingets Integrationsudvalg i sidste måned besøgte Sandholmlejren talte jeg med en kvinde, der har boet 7 år i asylcenter i Danmark med sin mand og sine børn – de er i øvrigt født på centret. Hun var ikke fra et af de fire lande, hvor regeringens aftale med Dansk Folkeparti gav tilbud om at flytte ud (Somalia, Iran, Irak og Kosovo) – men sagde også, at havde hun fået tilbuddet ville hun have takket nej. Hendes mand – der ellers havde livsmod og virkelyst, da de ankom til Danmark– er nu så psykisk syg, at hun ikke tør være alene med ham. Derfor ville muligheden for at flytte udenfor centret ikke have nogen værdi for hende nu – men var den kommet, mens manden stadig var nogenlunde rask, ville de have taget imod tilbuddet.

Den aftale, der blev indgået tidligere på året løser ikke, som historien fra Sandholm viser, de problemer, som statsministeren ellers under valgkampen gav udtryk for, han ville løse. Udvalgte familier fra udvalgte lande gives et tilbud, det er svært at sige ja til. Muligheden for en ny postadresse, men med fortsat meldepligt, afhentning af lommepenge og lægebesøg på centrene. Og uden muligheden for at arbejde og forsørge sig selv. Tilbuddet om at flytte ud kommer ikke efter ét år, som man kunne tro, hvis formålet var et skåne børnene for skader – men først efter 3 år, hvor skaden for mange er sket. Nej, aftalen er ikke nok.

Til debatten i dag føg de sædvanlige beskyldninger igen gennem luften – ja, faktisk førte Birthe Rønn an i at forvrænge spørgsmålet ved at gøre det til et spørgsmål om særlove, amnesti og ændringer i udlængingepolitikken.

Til det er der kun at sige:

Spørgsmålet om at modarbejde den menneskelige nedbrydelse, der sker på de danske asylcentre i dag handler ikke om nogen ændring i den danske asylpolitik. De forslag, som oppositionen, Ny Alliance og Gitte Seeberg lagde frem vil ikke medfører ikke ændring i antallet af asylansøgere eller den måde, vi vurderer deres sager på. For de afviste, der ikke kan vende tilbage, må vi afvente, at forholdene i deres hjemlande bliver bedre og når det sker skal de naturligvis rejse hjem. Men indtil da, må vi behandle dem ordentligt. Om ikke af andre årsager, så ud fra den egoistiske betragtning, at hvis ikke vi behandler dem ordentligt, så bliver de til sidst så syge, at de ikke kan fungere som mennesker – hverken i Danmark eller deres hjemlande, og muligheden for at vende hjem forsvinder helt.

Og det er netop det, vores forslag vil gøre op med: folk skal ikke blive så syge af deres ophold i Danmark, at de ikke kan få et normalt liv igen. Derfor foreslår en samlet opposition, at ingen asylansøgere skal opholde sig mere end et halvt år på asylcentrene, at de får mulighed for selvforsørgelse og uddannelse – det sidste også for børn og unge – samt en garanti for, at vi ikke sender folk ud mod deres vilje uden en aftale med det pågældende lands regering og en vurdering af, at forholdene i landet gør det forsvarligt med en tvangsudsendelse.

Intet mindre kan gøre det, hvis vi vil hjælpe disse mennesker.

Støttebrevet, som SF's gruppe har sendt til de 1.800 protesterende:

SF støtter lægers asylprotest

Vi, medlemmerne af SF's folketingsgruppe, støtter fuldt ud de danske læger, psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker, som protesterer mod den nuværende asylpolitik i et brev til Folketingets medlemmer.

Vi er helt enige med deres beskrivelse af de forhold som asylansøgere i dag lever under, hvor over hundredvis af afviste asylansøgere sidder på centrene i årevis uden nogen form for vished om deres fremtid. Jo længere de sidder der, jo sygere bliver de – og det gælder både voksne og børn. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at Danmark er med til at ødelægge mennesker på denne måde.

Vi i SF støtter derfor lægerne, psykologerne, socialrådgiverne og sygeplejerskernes krav om politisk handling. Vi har tiltro til dem og deres sagkundskab, når de påpeger de skadelige konsekvenser af lange ophold på asylcentre. Og vi tager det meget alvorligt, når de nu siger stop.

SF foreslår ændringer nu: Giv asylansøgere lov til at bo og arbejde udenfor asylcentrene, samt gå i skole og uddanne sig i Danmark. Indfør en garanti for, at asylansøgere højst skal opholde sig i centrene  6 måneder. Mindsk deres uvished og lange ventetid ved at der indføres klare, faste og kortere tidsfrister for hele asylbehandlingen. Afviste asylansøgere, der har måttet vente mere end tre år uden at kunne hjemsendes, bør få opholdstilladelse, så de kan leve et almindeligt liv indtil de kan vende tilbage og vi stopper den menneskelige nedbrydning.

Vi må og skal sikre asylansøgere et ordentligt ophold i Danmark og en retfærdig behandling. Derfor håber vi, at resten af Folketinget også vil lytte på sagkundskabens bekymring, så vi sammen kan tage vores ansvar på os og sikre asylansøgere en værdig tilværelse i Danmark.

Medlemmerne af SF's Folketingsgruppe:

Anne Baastrup

Anne Grete Holmsgaard

Astrid Krag

Eigil Andersen

Flemming Bonne

Hanne Agersnap

Holger K. Nielsen

Ida Auken

Jesper Petersen

Jonas Dahl

Kamal Qureshi

Karina Lorentzen

Karl Bornhøft

Karsten Hønge

Kristen Touborg

Nanna Westerby

Ole Sohn

Pernille Frahm

Pernille Vigsø Bagge

Pia Olsen Dyhr

Steen Gade

Villy Søvndal

Özlem Cekic