Der har været en favorisering og forherligelse af ungdommen
igennem i lange tider nu. Skønhedsidealer, forbrug og livsstil bygger
i høj grad på noget som hverken de unge eller 30+ generationer kan leve op til.
De unge får anoreksi og dem der fylder 30 får en livskrise, der først burde indtræde
langt senere i livet. Gruppen af unge bliver dog år for år mindre, og det begynder at blive tydeligt, at vi ikke har avlet nok af dem!

Samtidig
står vi med en hastigt voksende gruppe af 'det grå guld'.
En gruppe der er ved at udvikle sig fra at være reelt nedslidt
til at være egenrådig og med store forventninger til frirummet efter arbejdsmarkedet.
De HAR ydet til fællesskabet og vi levnes ikke de store forhåbninger om
at kunne lokke dem tilbage til et arbejdsmarked der nu er i krise.

Der er altså nok at se til for de avledygtige og arbejdsduelige!!!!
Der er bare lige den hage ved det, at denne midtergruppe har fertilitetsproblemer
og nogle gange venter for længe med at få børn - udover at de ikke har tid og er for stressede.

Resultatet
er skræmmende: et stigende sort marked med rugemødre fra bl.a. de fattige lande. Børn der bliver en eftertragtet vare i et begær-krydsfelt, der dels handler om penge/overlevelse og dels om en dyb genetisk trang efter AFKOM: en sprængfarlig cocktail, der medfører absurde scenarier, der er for klamme til at jeg vil udpensle dem..
Ikke nok med dét: i ren panik er de industrialiserede lande nu ved at tappe de øvrige lande for veluddannet arbejdskraft. En ny type 'omvendt kolonialisering', der ikke er mere etisk end den gamle.

Det ville altså være mest korrekt at gribe i egen barm og løse problemet nationalt.
Nu er danskere pr. definition ret tilbagelænede og går ikke sådan i panik,
men situationen kalder unægteligt på handling. Det tager jo TID at avle børn og det tager TID at uddanne dem. Et babyboom lige nu gavner os først om mange år. De idealer som er beskrevet først i denne artikel er ikke ligefrem befordrende for lysten til at få børn. Billedet af det ultrastramme maveskind med navlepiercingen, den smækre talje, det lækre modetøj og den dyre bolig hænger dårligt sammen med strækmærker, gylp og penge til børnetøj og bleer.

Hvad gør vi?
Skal vi lave børnekvoter a la Kina med omvendt fortegn?
Dårlig løsning, da vi i den danske kultur reagerer negativt på tvang! Vi har brug for en motivation der gør det ønskværdigt at stifte familie og som skaber et sundt opdragelsesmiljø. Vi har brug for noget positiv propaganda og nogle idealer, der gør den voksende mave og børnefamilien attraktiv. Det handler ikke kun om penge og orlov, men måske lige så meget om at hjælpe os til at danne det indre glansbillede af familien med os selv som deltagere. Samfundet gør meget for at idealisere job og uddannelse, og det samme kunne sagtens overføres til familie-situationen. Jeps, det koster orlov og børnesygedage, men har vi råd til at lade være?

Alternativet
er et opgør med vor forvente velfærdstankegang om RET til offentlig børnepasning, plejepersonale ved alderdom og sygdom mv., da vi ikke har kapacitet til det..Kan vi dét og vil vi det?
Hvad og hvem skulle træde istedet?