 |
Jep - vores første blog !! I onsdags spillede vi i Vestre Fængsel. Et job som vi var spændt på hvordan ville forløbe, ja spændt på hvordan det var at spille inde for murene. Det gik over alt forventning. Der var tilmeldt 50 indsatte mest mænd og ca. 10 kvinder. Arrangementet var lavet i samarbejde med præsten og foregik i kirken. Et dejligt stort, lækkert og lyst rum. Kan sagtens forestille sig at det må være et rart åndehul, i forhold til at sidde i cellerne. Det er faktisk kun præsten som arrangerer sådanne koncerter og sidste gang var et år siden ! Jo der kommer dog engang imellem en musiker med om søndagen. OK - det skal jo ikke være et højskoleophold - men det skulle jo gerne være mennesker der kommer ud en dag med glæde på livet og kommer videre i tilværelsen. Derfor passer kategorien Mål, planer, håb - godt for denne blog.
Folk var virkelige glade for koncerten og rigtig mange kom helt oprigtige og takkede os bagefter. Jep det er helt sikkert ikke alle guds bedste børn, og det er helt sikkert ting som de har gjort som vi ikke synes er OK. Men de indsatte er også mennesker og det var os en glæde at give dem noget glæde og livslyst. For os var det en kæmpeoplevelse. Tak til de indsatte, de venlige vagter og især præsten.
Vi har lagt et nyt nummer som i vi spillede første gang på fængsel koncerten. Den blev lavet ugen før og vi kalder den (af vores sædvanlige mangel på fantasi): Afro Funk.
11:09 AM
Powered by  | | English | | Albanian | | Arabic | | Bulgarian | | Catalan | | Chinese | | Croatian | | Czech | | Danish | | Dutch | | Estonian | | Filipino | | Finnish | | French | | Galician | | German | | Greek | | Hebrew | | Hindi | | Hungarian | | Indonesian | | Italian | | Japanese | | Korean | | Latvian | | Lithuanian | | Maltese | | Norwegian | | Polish | | Portuguese | | Romanian | | Russian | | Serbian | | Slovak | | Slovenian | | Spanish | | Swedish | | Thai | | Turkish | | Ukrainian | | Vietnamese |
|