Jeg har bidraget til denne flotte samling og du kan hente den gratis - god fornøjelse


--
Lang baggrund for udgivelsen:

Dansk Forfatterforening har 1400 organiserede forfattere, heraf 150 digtere optaget på kriterier, der tilsigter at lade seriøst arbejdende forfattere støtte arbejdet med at bedre vilkårene for alle danske forfattere på det kontraktforhandlende, det juridiske og det uddannelsesmæssige område, og i videre perspektiv for Nationen, al den stund at velbetalte, trygge og kompetente forfattere er en sund, selvbevidst kulturs talerør og skabere!

Det organisatoriske system i DFF med vedtægter og optagelseskriterier er en ret gammeldags hierakisk måde at tænke kultur og litteratur på, men er skarpt bundet op på måden, de danske kunst- og kulturstøtteordninger arbejder på: "så og så meget til litteraturen, så og så meget til musikken, og så og så meget til Brøndby Boldklub...". Til sammenligning findes mange selvstændige digtergrupperinger rundt om i landet, som ud over lokalt at synliggøre digterens funktion som eksotisk, underholdende og patriotisk stemme gratis afholder oplæsningsarrangementer, arrangerer festivaler og i mange sammenhænge presser sproget hen, hvor har det bedst: Ud blandt nye ører.

I Danmark forhåndsstøttes digterne med kontante beløb at producere for. En i økonomisk forstand unik støtteordning, som menneskeliggøres af kollega- og politisk besatte råd, der vurderer både anmelder- og litterat-anerkendte tidligere bogudgivelser OG evnen til at formulere projekter, der forekommer realistisk gennemførelige og relevante. Mens f.eks. efterlods produktionsstøtte meget sjældent tilstås - hvilket udelukker digteren, som gladeligt har brugt 2 år af sit liv på at skrive en bog, men mangler 15.000 til tryk - og dermed er usynlig tvang til næste gang at søge ad en på forhånd selvangivet vej. Meget akademisk i sin grundtanke. Skrift som forskning, formålsbestemt, snarere end kunst, i udgangspunktet formålsløst.

Digtere kan ikke leve af at skrive - det købende marked er for lille og produktionstiden for lang - om end trykkeomkostninger ved selvudgivelser ofte kan hentes hjem ved salg. De danske kunststøtteordninger kan gøre det tids-muligt for tilstrækkeligt kyniske og dygtigt projektbeskrivende digtere at skrive på fuldtid, og leve et liv som forsknings- eller kunstdigter, uden at stå til ansvar for andre end kollegerne. De få, der gennem tiden har kunne skabe sig en levevej af digtningen, har således banet vejen for et indspist miljø, som er blevet afhængig af disse støtteordninger, måden, der søges og gives midler på, og typen af projekter, der tidligere har udløst støtte.

Således er også Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere fanget som aktører på en kampplads, der på den ene side er et samfundsbetalt forsøg på at støtte kunsten ved at give den tid at arbejde i, og på den anden side et kunstnerforsøg på at malke systemet for at maksimere den frie tid at arbejde i.

I dag udgiver mange digtere på nettet, ved selvudgivelse, eller på små forlag, som støtter kunstnere med gratisarbejde. For den, der ikke kan få midler eller officiel anerkendelse på et smallere og smallere marked, eller ligefrem er tvunget væk fra større forlag af omkostningsbegrænsninger, er dét vejen frem. På nettet og uden for alfarvej finder disse forfattere deres publikum - væk fra den befolkning, som egentlig behøver at se sig selv spejlet i sit inderste. Og selvom mange drømmer om at komme ind i varmen i parnasset (igen), i udgangspunktet repræsenteret ved de to forfatterforeninger og tildeling af støttekroner, og reelt ved medieoptale og holdt mikrofon, ophører skriften jo (netop) ikke, mens der ventes. Der trykkes selvudgivne bøger i fast oplag på eget forlag eller i efterspørgselsbestemt oplag på print-on-demand-forlag og udgives digitale digtsamlinger i endeløst oplag.

Vi læser mere og mere på skærmen. Elæsere, mobillæsere, ebogslæsere, er ved at vinde indpas som realitet. Der er ikke så mange af dem på det danske marked endnu - aktørerne venter stadig på hinanden - men maskinerne er til at få. Og inden længe skal såkaldt etablerede forlags digitale udgivelser til at stå op imod selvudgiveres ebøger. Etablerede forfattere på den ene side, uetablerede og kvalitetsautodidaktister på den anden. Med måden, som systemet er bygget op på, skal det hurtigt vise sig, at avisredaktionerne fastholder det gennemarbejdede system med at udelukke de redaktionelt ubearbejdede bøger og ukendte navne, og kun anmelde dem, hvor veluddannede litterater borger for kvaliteten.

Her er derfor en enestående mulighed for at tabe en hel udvikling af syne. Hvis kunststøttesystemet ikke kan undværes helt, og et norsklignende system indføres, der køber et fast antal eksemplarer af alle kunstnerisk forsvarlige oplag, må der noget andet til for at assistere med diversiteten i det lille land - så det ikke bare lige er bedst at skifte til engelsk for at finde læsere, f.eks. Eller at en separat del af sprogkulturen ikke bliver anmeldt, blot fordi den er vanartet og uredaktionelt behandlet. Eller at digtere opgiver at tale af hjertet, fordi ingen længere forstår at lytte.

Midlet er enkelt, det tog kun tre måneder at lave:
- Vi lader en antologi med et stort antal seriøse forfattere, der præsenterer sig selv og selv vælger tekster, gå digitalt i omløb i et globalt søgbart medie.
- Undlader at tage betaling for bogen og betale nogen af bidragyderne, om end det er imod egne anbefalinger.
- Lader digterne og Dansk Forfatterforenings mange andre organiserede forfattere være paratners in crime.
- Giver anmelderne en 1045 siders mulighed for at vænne sig til tanken om, at ebøger "også kan være uomgåelige at anmelde".
- Udfordrer biblioteksafgiften, (der skal genforhandles 2010), til at lade digitale litterære værker på nettet indgå på lige fod med analoge udgivelser, herunder hele hjemmesider og blogs. Og dermed lade betaling for offentlig afbenyttelse af digitale værker tilflyde ophavet.
- Samt, i påpegelse af, at engelsk endnu ikke er nationssprog, og at Den Danske Forfatter er under afvikling i det globale samfund, udfordrer og opfordrer vi kulturminister Carina Christensen til at forholde sig til, at skriftmediet i sin essens ikke længere er elitært, og at digitale værker og andre såkaldte (og alene ved ordet udskældte) “selvudgivelser” ikke længere kan tages for givne, men er noget samfundet er nødt til at favne.

Målet?
- Præcist: at støtteordningerne laves om, så de inkluderer digital skriftkultur - at man går væk fra de større og større arbejdslegater til færre og færre forfattere og gør det muligt at søge mikrobeløb - trykkemidler til slut i processen, midler til redaktionel bearbejdning, kompetent forfattercoaching, layoutstøtte, midler til erhvervelse af rettigheder, entrestøtte til små oplæsningsarrangementer, transportstøtte til turnerende digtere osv osv osv. fra græsrodsniveau og til bedst kendte forfatter. Den kunstneriske skrift bevæger sig væk fra forlagene og i hænderne på kunstnerne selv, og det har kunstnerne ikke råd til! Og således ikke danskerne!
- Poetisk: At den danske digtning, summen af sanserne i Danmark, tages alvorligt på alle niveauer, og at der gøres en seriøs indsats for at åbne det danske hjerte igen, fra skolen til arbejdspladsen til håndtrykket med andre nationer. Så frygten har noget at holde i hånden, og aggression blot er en indre påmindelse om, hvor man står. Så her bliver til at være igen, i Danmark. Uden hjerte er vejen mellem begær og begærets udtrykkelse en ret linie.

Uden hjerte er vi ingenting.

Med venlig hilsen
kenneth krabat
digter og kommunikationskriger
nys afgået som formand for Lyrikgruppen i Dansk forfatterforening og som medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Forfatterforening (antologien er afleveringsforretningen)
initiativtager til og co-redaktør på ORDLØST sammen med digteren Lonni Krause



Hent den her