MySpace
myspace music


Jokeren



Last Updated: 12/14/2009

Send Message
Instant Message
Email to a Friend
Subscribe

Status: Single
City: Copenhagen
Country: DK
Signup Date: 3/29/2006
Monday, March 16, 2009 
I april måned ruller to af Danmark mest banebrydende navne indenfor hip hop sammen ud på landevejene. De spiller fire koncerter fordelt over hele landet:

10/4 Train i Århus

11/4 Posten i Odense

18/4 Maskinhallen i Frederikshavn

24/4 Vega i København

Sammen har Jokeren og UFO Yepha designet et spektakulært show, hvor lyd og lys går op i en højere enhed. Med sig på scenen har de både korsangere, dj’s, backuprappere og selvfølgelig rigtige musikere til at akkompagnere sig. Dette er en unik mulighed for live at opleve noget af det ypperste indenfor dansk hip hop lige nu.

Jokeren er en af dansk hiphops grand old men, og han nyder status og respekt som ingen anden i det miljø herhjemme. Han står ved sin alder og sin position og inviterer gerne den næste generation af rappere, mixere og producere, de unge, hans arvtagere, indenfor i varmen og lader dem vise, hvad de kan. Det har bl.a. givet ham en anderledes spændende, vild og helt up-to-date lyd med mange skøre ideer og skæve indfald på Den tørstige digter, hvor især den elektroniske duo Buda & T.O.M. har en fremtrædende rolle. Og dermed fastholder Jokeren sin position som dansk hip hops mest innovative faderfigur.

UFO Yepha har markeret sig som nogle af de mest talentfulde og spændende personer på den unge danske hip hop scene. Dermed er de blevet en vigtig del af det generationsskifte, der fandt sted i dansk hip hop i starten af det nye årtusinde. De søger konstant uudforskede steder i den musikalske sfære og gør op med de sædvanlige forventninger til form, attitude og indhold i rapmusik. De overrasker, og de udfordrer i både tekst og musik. Og selvom de altså bekender sig til rappen, lader de sig ikke begrænse af, hvad der er comme il faut i genren, eller hvad ”man” plejer at gøre.

For yderligere information kontakt PDH Music på 3311 2200 eller Giovanni Gambino på gg@pdh.dk