MySpace
myspace music


Green Pitch



Last Updated: 12/4/2009

Send Message
Instant Message
Email to a Friend
Subscribe

Status: Single
City: copenhagen
State: Hovedstaden
Country: DK
Signup Date: 5/12/2006
Wednesday, April 22, 2009 

Diskant.dk: http://www.diskant.dk/anmeldelser/pladeanmeldelser/green-pitch-la-jolla.htm

Skrevet af Morten Wamsler - 22/04/2009


La Jolla - indiepoppens juvel


Det lyder ikke særligt dansk, når Green Pitch liner hovedpersonerne
i deres lille smukke indieprojekt op. Rex Garfield og Ste Rasch hedder
de – men såmænd om ikke hjemstavnen hedder Nørrebro. Andet album fra
Green Pitch har imidlertid taget navn efter den lille stillehavsperle
La Jolla, der er en del af San Diego, Californien – og som på spansk
betyder ’juvelen’.
Det er en ganske velvalgt titel til dette album, der er en perle af
en afdæmpet slo-mo-indie-pop-plade. Rex Garfields intime vokal er
aldeles stærk i afdæmpede numre som den mundharpe-baserede ”Vultures”
og den smukt harmoniserede ”Sad Conclusions”.
Ste Rasch kan også noget med sin vokal, når han på ”A Letter of
Stone” byder på et af albummets mere lettilgængelige numre, der i den
grad må betegnes som smalskuldret indiepop med de brede fangarme
udstrakt mod lytteren. ”Fire Escape” er en vidunderlig duet mellem de
to, mens der også findes numre som ”Somebody’s Hands”, ”Be Frank” og
”Recently May”, der er skurrende og skramlet indie-skønhed.
Der er plads til numre, der er skåret helt ind til benet, og som på
overfladen er ved at gå helt i stå, men som i de underliggende
lydstrukturer byder på en enorm rastløshed, der holder energien intakt.
Og der er plads til numre, der lister sig direkte ind i behagelighedens
hjernecenter, hvor de finder plads med en melodiøsitet og dybde, der
ikke lader dem slippe afsted foreløbig.
Det er smukt – men med en usleben kant, der giver den energi og
dybde, der skal til for at skille sig ud. Og den har Green Pitch, som
har alle de bedste kort på hånden til, at La Jolla skal følge op på den verdensomspændende udgivelse, som Green Pitch opnåede med succes i forbindelse med debutalbummet Ace of Hearts.

(8 of 10 stars)