Det er sjældent, at det
første album man laver er et opsamlingsalbum, men det er faktisk præcis hvad
drengene fra Westbridge Records har lavet! Og med 18 tracks er der rigeligt at
lytte til, tage stilling til og rykke til...

Albummet afspejler en
energi og et engagement, der giver lyst til at høre det igen, for det er
tydeligt at alle medvirkende virkelig brænder for det de laver, og er
dygtige til det de gør. Det høres også i nogle af teksterne hvor de medvirkende - som det
sig hør og bør i denne genre - udtrykker deres passion for miljøet og musikken,
og disser de der ikke lever op til hiphoppens uskrevne regler.

WBR huser
ikke mindre end 8
personer der består af både rappere, producere, sangere, en DJ og en
manager. De optræder sammen, hver for sig og i forskellige konstellationer,
hvilket er med til at gøre albummet dejlig varieret og spændende, uden på nogen
måde at blive forvirrende eller usammenhængende. Delvist fordi deres
lydbillede som udgangspunkt er ensartet og ret hårdt. I langt de fleste tracks
er beatet hurtigt, hårdtpumpet og med en bund der ikke er til at tage fejl af;
men det gør ikke albummet til en hardcore rap-oplevelse - overhovedet.

Og det
hænger nok ganske meget sammen med, at der er så meget musikalsk variation fra
den lette party-rap genre i et track som Get It Up (Remix) over noget reggae/toast-inspireret flow i Dansk Flag På Min Skulder til det helt straight up hårde i fx. Click Pow. Alle krydrede med sang, anderledes beats,
modulerende klaverstykker, gunshots eller andre underfundige effekter. Meget
gennemtænkt og professionelt lavet.

Overfor det står de
meget forskelligartede tekster - albummets nok svageste led. For hvor rapperne
virkelig brillerer med teknisk flotte flows, virker nogle af teksterne en tand
for banale og ligegyldige. Der er ikke lige meget bid og punch i alle sammen,
og på et album hvor der er så meget, der fungerer rigtig godt og er udført på
højt niveau, trækker deres tekstlige univers desværre i den gale retning. Ikke
at det er decideret dårligt - det er bare ikke på niveau
med resten.

Med dette sagt, må
albummets bedste nummer uden tvivl være Din Egen Stil. Et super svedigt track, hvor M.I.L.O. viser, at han mestrer såvel
avanceret flow-teknik som velsunget vokal. Teksten er vedkommende og
genretypisk, og den gennemgående, insisterende hi-hat er med til at give beatet
et aggressivt udtryk, som igen blødes lidt op af synthen. Fedt!

Alt i alt er "Welcome 2
Tha Bridge vol.1" et vellavet, velproduceret og musikalsk afvekslende album.
Der er desværre et par mindre vellykkede afstikkere, men samlet set viser
albummet tydeligt Westbridge Records' udvikling fra 2004 til nu. Hvis det er
navne som Niarn, Knox, Johnson, BliGlad eller Suspekt der trækker, så giv
Westbridge Records en chance. De har lidt af det hele - og en masse af dem selv!